Materialer
Øg dit brands troværdighed med certificerede produkter
Materialer skal vælges med omhu. De skal passe til dit brands krav til kvalitet og funktion – og dine produkter skal være produceret med omtanke for mennesker og miljø. Vi producerer som et minimumskrav alle produkter som OEKO-TEX STANDARD 100-certificerede. Det sikrer dig, at de er produceret ansvarligt og ikke indeholder kemi, der er skadelig for kroppen.
Vores certificeringer - din sikkerhed
Hos HRT TEXTILES stiller vi store krav til vores produktion og samtlige materialer, der indgår i de varer, vi producerer. Brug vores certificeringer som et synligt bevis for, at der er handling bag vores ord.
HRT TEXTILES har været GOTS-certificeret siden 2008
Global Organic Textile Standard (GOTS) er det førende økologiske certificeringsmærke inden for tekstilindustrien. GOTS er udviklet af ledende internationale certificeringsorganer for at sikre internationalt anerkendte og høje kvalitetskriterier for økologisk tekstilproduktion – i hele produktionsprocessen. Fra såning af afgrøden og en forsvarlig forædling til den endelige certificering af det færdige tekstilprodukt.
GOTS stiller krav til både miljø og social ansvarlighed. Et GOTS-certifikat kræver som standard, at mindst 95% af fibrene i tøjet er økologiske. Samtidig stiller det også krav til de kemikalier, der blive brugt i forbindelse med produktionen. De må hverken være giftige, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøbelastende. GOTS stiller ligeledes krav til, hvordan spildevand håndteres, regler til arbejdstid, retten til en fagforening og sikkerhed på arbejdspladsen.
Inspektion i forbindelse med certificering foregår ”on-site” og omfatter både landmænd og producenter. For at sikre høj integritet foretages kontrollen altid af uafhængige og akkrediterede organer.
- HRT Textiles A/S
HRT TEXTILES har leveret OEKO-TEX-certificerede produkter siden 1995
Alle vores tekstiler er som minimum OEKO-Tex Standard 100-certificerede. Men, hvad betyder det for dig som modebrand?
OEKO-TEX er ét af verdens førende mærkninger for tekstiler og er en frivillig mærkningsordning, der styres af den internationale OEKO-TEX forening OEKO-TEX Association. Når et produkt er certificeret, kan du være sikker på, at det ikke indeholder problematiske eller sundhedsskadelige kemikalier.
Standarden er langt mere omfattende end lovgivningen i Danmark og EU (REACH) og er derfor et godt redskab til at sikre, at vi som din produktionspartner overholder lovkrav for skadelig kemi i produkter.
Test og kontrol foretages af godkendte OEKO-TEX institutter. Det øger troværdigheden og mindsker risikoen for fejl.
Merinould
Five freedoms
Frihed fra tørst, sult og fejlernæringFrihed fra frygt og lidelse
Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne
Frihed fra smerte, skade og sygdom
Frihed til at udtrykke artens normale adfærd